JKS

At vælgeEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2016-06-08 20:22:44

Altid har vi brugt megen snakketid, og især omkring morgenbordet.

En morgen op til jul, spurgte Mette på ca 7 år "far, findes der nisser"?

"Det ved jeg ikke Mette, -kan du se nogle"?

Mette skimmede lokalet rundt og rettede blikket fast imod mig igen.

"Så du nogle"

Mette nikkede, smilte og var nu klar over at der findes nisser.

Tilgang til hverdagenEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2016-06-08 20:15:11

Min kone er kronisk syg.

Vor datter på ca 6 år spørger en aften hun puttes til nat "far, -hvornår forsvinder mors sygdom"?.

"Du ved godt Mette hvordan det forholder sig. Mors sygdom forsvinder ikke".

"Men hvordan har vi det"?

"Jo det er så skønt at jeg kan komme hjem fra børnehaven med mine veninder, og så hygger mor med os sammen med boller om eftermiddagen"

"Hvordan har vi det så"?

"Vi har det godt" sagde Mette og smilte sødt.

"Det var godt, -Godnat" sagde jeg og blev lidt rørt.

LasterEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2016-01-03 15:09:27

Inspireret af Karen Blixens "Mismod er en gruelig last" må erkendes at den gamle dame havde beriget sig fra livets skole.

Et dækkende fortsæt kunne jo være at udrydde mismod. Ikke blot for sig selv, men også blandt de mennesker der mødes.

Et positivt livssyn vil grundlæggende fjerne mangen fortræd og uskønne oplevelser. Desuden bliver sit korte liv beriget af glade mennesker, frem for personer som øjner enhver mulighed for at få øje på det negative og trælse.

Forandringen begynder hos én selv.

Udlev forandringen til glæde for dine omgivelser, så bliver tonen blandt os alle langt bedre.

ForudfattetEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2015-11-30 19:26:34

Måske oplever du at møde et menneske som gør dig usikker. Følelsen bevirker, at du ikke tager den berigende kontakt, men glider af uden egentlig kontakt. Vedkommende kunne jo forårsage et eller andet negativt.

Som tiden går opbygger du angst, og kan måske udvikle stress der kan forpeste din tilværelse. Du kan måske pådrage dig en reel skavank.

Tilfældigheder kan måske bringe jer sammen i en helt anden forbindelse, -det viser sig måske, at vedkommende er en rigtig rar person, men har taget afstand til dig, grundet usikkerhed og tilsvarende gætterier om, at du måske er en farlig type.

Derfor, vær åben og bedøm ikke andre før end du har erfaret omgang med vedkommende.

Udgå at tilværelsen baseres på gætterier.

Øvelse gør mesterEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2015-11-19 18:37:06

Ved dygtiggørelse til en disciplin er tilgangen ofte, at dette kræver mindst 10.000 timers målrettet træning. En vis interesse er derfor nødvendigt, og flair er ikke at foragte.

I hverdagen opleves modløse mennesker. Uden gnist til at favne muligheder og udfordringer. Modløsheden kan her præge landskabet, der i praksis kommer til at rumme mennesker hvor mundvigene peger nedad. Der er nærmest tendens til at furerne i ansigterne bliver permanente. Og grå.

Men lang tids træning sætter sit præg. Adskillige års konsekvent træning gør at der udvikles egenskaber som er flot gennemført. Personen er blevet god til disciplinen.

De små tingEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2015-10-22 18:39:37

I dialog med andre kan kommunikation afstedkomme, at der høres nogle ord der kan virke sårende. Ingenlunde at hensigten med ordvalget er af en sårende karakter, men der "høres" måske en besked som ikke er tiltænkt.

Bearbejdningen af sådanne oplevelser kræver en mental indsats. Sågar kan der tumles med oplevelser af "hørte budskaber" i lang til før end den rette betydning og hensigt klargøres. Det der ikke har været hensigten klinger så ud, og mister sit nærvær og sin betydning.

I samtaler og omgang med hinanden bør vi derfor stræbe efter, at empatien fremmer en forståelse af det budskab der ønsket indeholdt i vores kommunikation.

Hør ikke efter det jeg siger, men forstå det jeg mener.

DiagnosenEn go tilværelse

Posted by Jens Søndergaard 2015-10-20 19:10:46

Prædikat på et eller andet opnås ofte når man afviger fra mængden. Reelt er der jo ingen der er en spejling af en anden. Og heldigvis for det.

Det er netop forskelligheden der genererer livskvaliteten, -dels for den der oplever at være afvigende, men også for de der betragter forskelligheden. Og måske begærer dele af det der netop er forskelligt. Eller giver sig selv lov at nyde "godt det ikke er mig".

Derfor er det vigtigt at være nærværende med sig selv, og gøre sig selv klart hvad der inderst inde giver værdi, og hvordan man selv opnår det liv som der på et tidspunkt skal siges farvel til. Det er jo nu det foregår, og derefter er man så lang tid borte. For bestandigt sandsynligvis!

Vær derfor lederen i dit eget liv og afstik retningen for det du ønsker skal ske. Tag godt imod oplevelserne, og nyd forskelligheden i de oplevelser som du fortsat er i stand til at sanse.


TwitterKontakt

Posted by Jens Søndergaard 2013-09-11 22:37:41

Er et glimrende supplement til sin blog.

Bloggen kan modtage de uddybende kommentarer.